Sikkerhedskursus - På tur til Skovlunde

Når man skal være underviser i et sløjdlokale,så skal man have et sikkerhedskursus. Det kan man få af Sløjdlærerforeningen, og de har nogle fantastiske lokaler i Skovlunde. Vi skulle have sikkerhedskursus til rundsav, afretterhøvl og tykkelseshøvl. Vi har også brugt båndsav.

Opgaven bestod i at fremstille hjælpeværktøjer; skydestok, krybbe samt tilholderbræt, til de fire maskiner.

______________________________________________________

Step 1

Jeg startede med at save to stykker fyrretræ ud på hver 50 cm i længden. Jeg brugte en ganske almindelig fukssvans.

______________________________________________________

Step 2

Efterfølgende fik brædderne lige en tur på afretterhøvlen, som er en maskine man bruger til at rette brædder af, så de er vinkelrette. Et bræt har to sider, en retside og en vrangside. Retsiden er den side, hvor årerringene vender ind mod kernen, og vrangsiden er den modsatte. Hvis træet eksempelvis skal bruges til møbler eller skuffer skal retsiden vende ud af. Retsiden er typisk også mørkere end vrangsiden, da træets kerne er mørkere end ydersiden (yderved eller splintved). Man starter med at rette et bræt af på vrangsiden, da brædder under tørring har tendens til at "slå" sig, og krumme. Krumningen sker modsat af årerretningen. Se min dygtige medstuderende Mias tegninger af ret- og vrangside.

______________________________________________________

Step 3

Nu var turen kommet til at bruge tykkelseshøvlen. Denne maskine bruger man til at høvle brædder, så de bliver pæne og brugbare. Det duer ikke at bruge skæve brædder. Modsat afretterhøvlen er tykkelseshøvlen ikke så farlig, medmindre man stikker sine fingre ind i den. Brættet føres ind for enden og kommer smukt og høvlet ud på den anden side. For at høvle mere af brættet, kan man hæve bordet ved at dreje en omgang på hævningsvalsen. Man skal passe på ikke at have for korte eller for lange brædder i tykkelseshøvlen, da det kan give dårlige resultater. Brædder kan komme til at ligge forkert i høvlen.

______________________________________________________

Step 4

Da brædderne var høvlet tegnede jeg skabeloner til skydestok og tilholderbræt.

______________________________________________________

Step 5

Og så blev skabelonerne skåret ud på båndsav. Båndsavens klinge kører kun ned af. Det vil sige den roterer rundet inde i huset. Man må kun føre, det træ man skærer, fremad mod klingen, ellers risikerer man at klingen springer af. Det lærte jeg på den hårde måde, men nu kan jeg så også montere en klinge på en båndsav.

______________________________________________________

Step 6

Nu skal skabelonerne så bare slibes og limes

Opdateres...

Vævning

Praktikken er overstået, oplevelserne er blevet delt, bearbejdet og gemt, så nu er vi tilbage i værkstederne. I det tekstile værksted er vi blevet introduceret til vævning, som er en teknik hvor man omdanner garn til et klæde. Teknikken er kendt helt tilbage fra stenalderen. Vi har ladet os inspirere af fødselsdagsgaven til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark da hun fyldte 60, nemlig  gobelinerne, som hænger på Christiansborg, og er tegnet af kunstneren Bjørn Nørgaard. Gobelinerne er vævet på Manufactures nationales des Gobelines et de Beauvais og var 10 år om at blive lavet. En gobelin er i øvrigt et vævet billedtæppet.

Et eksempel på en gobelin

______________________________________________________

Step 1

Normalt væver man på en væv, men vi er 24 studerende på holdet, så det ville vi aldrig blive færdige med. Derfor lavede vi en simpel metalramme, som skulle illudere væv til vores gobelin. Rammen er lavet af almindeligt blødt stål, som vi bøjede på en skruetvinge med en hammer, til det blev en firkant. Min ramme målet 15 cm på alle siderne. Når man saver stålet ud, skal man lægge ca. 0,5 cm til hver ende, for at være sikker på, at enderne når sammen, når man bøjer det.

______________________________________________________

Step 2

Til at lukke rammen brugte vi en punktsvejser, som er et fantastisk stykke værktøj. Med et let tryk varmer det stålet op til over 800 grader celcius, så det svejses sammen. Inden vi svejsede, havde vi filet knap halvt ned i oversiden på den ene ende af stålet, og undersiden af den anden ende, for at enderne kunne lappe ind over hinanden uden at ligge oven på hinanden.

Her er rammen samlet.

______________________________________________________

Step 3

Så var det bare med at komme i gang med selve vævningen. Den tråd, jeg har spændt ud på rammen hedder trendtråden. Den tråd man væver med hedder islættet.

Opdateres...

2. Studieprodukt - Sid ned!

Rammen for vores andet studieprodukt var mere fri end det første. Overskriften var "Sid ned" og opgaven lød på at fremstille et produkt med en "konkret brugsværdi". Vi måtte selv bestemme materialer og teknikker, men det skulle være "noget" man kan sidde på. 

Til dette studieprodukt har de studerendes kompetencer og færdigheder, samt udvikling af disse, været i fokus.

Her følger en trin for trin gennemgang af arbejdsprocessen af den bænk, jeg valgte at fremstille.

For mine afsluttende refleksioner samt min problemformulering se her.

______________________________________________________

Step 1

Et af kravene til studieproduktet var at designprocessen/arbejdsprocessen skulle dokumenteres. Jeg startede med nogle arbejdstegninger af de produkter, jeg forestillede mig kunne være spændende at gå i gang med. Det øverste billede er en bænk, og det var den jeg endte med at lave.

Denne arbejdstegning er inspireret af et møbel, som Theis Abrahamsen har designet. Hans møbel står på Designmuseum Danmark.

______________________________________________________

Step 2

Alle gode gør-det-selv-projekter med træ starter i Søborg Tømmerhandel, så der tog jeg hen. Jeg vidste ikke helt, hvilken træsort jeg ville arbejde med, men det måtte gerne have lidt "kant"/råhed i udseende. Valget faldt på noget fyrtræ med bomkant og knaster hist og her. I Søborg Tømmerhandelfik jeg at vide, at jeg sagtens kunne slibe brædderne flotte med en rystepudser.

 Efter ca. 1,5 time i selvskab med MD's tvilsomme, men ihærdige, rystepudser og en halvt slebet bræt, besluttede jeg mig for at gå i kælderen og bruge afretteren.

Det blev brædderne faktisk ret pæne af. Jeg var selv utroligt overrasket over resultatet.

______________________________________________________

Step 3

Bomkanterne på brædderne hældede en del, derfor fik de lige en tur med en god, gammeldags høvl og rystepudseren, som jeg efterhånden var blevet tæt knyttet til. Det var kun de to brædder, som skulle bruges til sæde, der blev høvlet og slebet.

______________________________________________________

Løbende justeringer og nye ideer støder til

Da det var første gang jeg skulle bygge en bænk, oplevede jeg at jeg stødte ind i mange udfordringer og uforudsete problemstillinger man skal stilling til. Jeg fik også mange spørgsmål fra mine søde medstuderende, som fik mig til at tænke over andre måder at designe og samle bænken på. Her er der lige et par skriblerrier fra værkstedet, som fastholdt mig.

______________________________________________________

Step 4

Bænken skulle have et par afstiverer/understøttelse til at fordele presset på den. Den fik tre fordelt ligeligt under sædet. Her er de savet ud. Jeg brugte det samme træ, som det jeg købte i tømmerhandlen.

Der måles præcist.

Her er en af afstiverne og tre forslag til placering. Blyantstregerne er forslagene.

______________________________________________________

Step 5

Afstiverne er limet på sædet. Jeg brugte den teknik der hedder at "rive", som betyder at man bevæger træet i cirkulerer bevægelser henover det træ, man vil lime sammen. På den måde får man træet til at sidde fast uden at sætte det i spænd. Jeg satte dog mit træ i spænd for en sikkerheds skyld.

______________________________________________________

Step 6

Jeg ville gerne have mine ben til bænken til at sidde "skævt" på sædet. Altså med vinkel på. For at være sikker på er man får den samme vinkel på alle benene, så laver man en borelære. Det er et "værktøj", som støtter boret, så man borer på samme måde hver gang. Jeg eksperimenteret med forskellige vinkler, og i samråd med mine søde medstuderende besluttede jeg mig for en vinkel på knap 45 grader.

Problemet med min borelære var at ingen af de bor vi har i værkstedet var store nok til benene (24 mm i diameter), så jeg måtte klodse op på søjleboremaskinen i stedet for.

______________________________________________________

Step 7

Da hullerne var boret var det bare at slå benene i med en fiberhammer. Da hullerne er vinklet behøver de ikke lim, da de sidder i spænd i vinklen. Jeg borede igennem afstiverne for at give mere flere til benene at hvile i.

Bænken har kun to ben, da den skal bores fast i væggen i min lejlighed. Bænken skal bruges som TV-møbel og har kostet knap 70 kroner at lave. Benene er et gammel kosteskaft. Bænken vejer vel knap 1,5 kg og kunne med fire ben bære vægten af mig.

Tak til Anders, Aske, Lærke, Nanna og Oscar for hjælp undervejs. En særlig tak til søde Mia, som er en fantastisk sparringspartner i et værksted. Du er bare god!

Uge 1+2 i praktikken (2014)

Så lakker det mod enden, som manden sagde, inden han hældte fernis ned af ryggen. 7 uger på Ådalens Skole er ved at være gået, og det har været en fornøjelse hele vejen igennem. Fest og marmelade. Tiden efter jul og nytår er blevet brugt på grøn sløjd, altså arbejdet med frisk træ. Vi har søsat tre projekter, knager af juletræer (grantræer), smørknive og armbånd. Kurt har stået for inspirationen til armbånd og smørknive, og Joachim, min vejleder, har stået for inspirationen til knagerne.

Knager af grantræ

______________________________________________________

Step 1

Jeg har skrevet hjem til forældrene, at ungerne meget gerne måtte have deres brugte juletræer med efter jul. Desværre kom der ikke nogle træer fra elever, men både Joachim og jeg havde vores med. Det er jo et vilkår man må tage højde for som underviser, når man beder eleverne om at medbringe materialer med hjemmefra.

Træet bliver først savet ud i mindre dele. Herefter udvælger eleverne sig et stykke af stammen.

______________________________________________________

Step 2

Det udvalgte stykke får trimmet grenene med en grensaks. Alle små grene, som ikke skal bruges, bliver klippet af.

______________________________________________________

Step 3

Når alle smågrene er klippet af, går eleverne i gang med fjerne grannålene samt snitte barken af. Når træet er vådt og frisk, skulle det efter sigende være muligt at trække barken af i et stykke. Lidt ligesom man pelser vildt. Det lykkes dog ikke får mig, så jeg stillede det ikke som et krav til eleverne. Derimod skal der ikke bruges særligt mange kræfter, når man snitter barken af. Man kan faktisk bare skubbe kniven frem med tommelfingeren. Da grantræ (nåletræer) indeholder en hel del harpiks, som sætter sig på knivens blag, æg og fas, brugte vi nogle gamle knive til at snitte med. Nogle knive som tidligere havde været brugt til at snitte i gran med.

______________________________________________________

Step 4

For at kunne hænge knagen op, skal den have en bagplade. Derfor savede eleverne det bagerste af stammen af, så stammen kunne limes på bagpladen.

______________________________________________________

Step 5

Når al barken er fjernet, lægges knagen til at tørre, da vådt og frisk træ er nærmest umuligt at slibe og bearbejde, så det ser pænt ud. Knagen må gerne ligge og tørre et par dage. Når knagen er tør, kan den slibes og gøres rigtig flot. 

______________________________________________________

Step 6

Knagen skal selvfølgelig op at hænge, og for at undgå at bore hul i træet, kan man lime knagen op på en bagplade. Her er det fyrtræ, som bliver brugt.

Eleverne laver først en skabelon af bagpladen. Den lægger de så på fyrtræet, og saver et stykke der passer af.

Herefter saver de bagpladen ud efter skabelonen. Dette gøres på dekupørsav. Til sidst files og slibes kanterne. Når knagen skal limes på bagpladen, bruger man den teknik der hedde " at rive". Det gøres ved at smøre lim bag på knagen, men ikke helt ud til kanterne. Så placeres knagen på bagpladen og man bevæger knagen i små roterende bevægelser rundt på bagpladen. I starten glider knagen rundt, men efter 1-2 minutter "fanger bordet", og knagen sidder fast. "At rive" er en teknik man benytter når man ikke kan spænde skruetvinger på træ, der skal limes.

______________________________________________________

Step 7

Her er der lidt eksempler på færdige produkter. Der er en knage (nederst) til at hænge på væggen, en knage (højre) til at hænge fra loftet samt et piskeris til flødeskum (venstre)